Viser opslag med etiketten Børnetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børnetøj. Vis alle opslag

tirsdag den 15. april 2014

Bobo Choses hos Smartkids + tip om 20% rabat

Smartkids har henover det sidste halve år fået rigtig mange af mine favorit mærker på lager! Jeg kan nævne Mini Rodini, Marmar Cph, Soft Gallery og Bobo Choses - nu mangler de blot Bang Bang Cph og så er de efter min mening dækket godt ind ;-) Jeg sætter stor pris på at kunne nøjes med at shoppe et sted. Jeg er ikke nærig men jeg gider altså ikke at kaste penge ud til fragt alle vegne!

Jeg shoppede lidt til Vigga hos Smartkids i går, så da jeg i dag opdagede at de startede 20% på alt jublede jeg ikke ligefrem. Det er fandme typisk! Men i skal da ikke snydes for tippet alligvel. Smartkids har nemlig 20% på lang størstedelen af deres sortiment de næste par dage... 
Jeg har fundet et par af mine favoritter fra Bobo Choses frem til jer. God shoppelyst! :-)



1. Leggings // 2. Top // 3. Heldragt // 4. T-shirt // 5. Top // 6. Bodystocking // 7. Buks // 8. Heldragt // 9. Bukser

fredag den 21. marts 2014

Softshell fra Name It

For et par uger tilbage faldt Ea over en virkelig lækker softshell jakke fra Name It. Vi har aldrig ejet overtøj fra Name og var derfor meget i tvivl om vi skulle købe den - på trods af at den egentlig virkede fin i kvaliteten. Efter en lille tænkepause måtte den dog herhjem og bo. Kort efter fik Vigga jo også tilbudt vuggestueplads og jeg tror den vil være perfekt dertil.

For et par måneder tilbage købte jeg verdens lækreste thermojakke fra Bang Bang Cph. Hætten er dog ikke aftagelig og sidder derfor fast på jakken, hvilket gør at jeg ville være utryg ved at sende hende i vuggestue med den på. På hendes nye softshell sidder hætten fast med velcro og en lille knap og den vil defor falde af hvis hun skulle sidde fast et sted. Meget mere vuggestue venlig!



tirsdag den 11. marts 2014

Forårshue

I andledning af det gode vejr har vi været ude og investere i en ny hue til Vigga. På trods af mange gode anbefalinger inde på Instagram og Facebook, så har det været lidt svært at finde den helt rigtige hue til Vigga. Enten synes jeg de har været for tykke, for tynde, for grimme ellers har de bare ikke siddet godt på hende. 

På vej hjem fra huejagt stoppede vi hos vores lokale børnetøjspusher Gavin og der fandt vi en hue, som sad rigtig godt på hende. Desværre kunne jeg ikke helt forene mig med farverne, da jeg virkelig ønskede mig et touch af neon. Men heldige som vi er, så tilbød ejeren af sy en efter eget ønske til Vigga. Hvis jeg selv skal sige det så er den perfekt og så passer den drøn godt til hendes thermojakke fra Bang Bang Cph! 




torsdag den 6. marts 2014

3 favoritter fra Molo SS14

Jeg er blevet ret vild med kjoler til Vigga. Jeg synes især at Molos sidder rigtig godt på hende og de lidt vilde prints og farver klæder hendes kulør temmelig godt, hvis jeg selv skal sige det. I år har jeg set mig lun på de to nedenstående og specielt det print som hedder "beach safari". Billedet yder den slet ikke retfærdighed - den er endnu skønnere i virkeligheden!


lørdag den 22. februar 2014

Reima 70 år

Reima fylder 70 år og har i den anledning skabt en jubilæumskollektion. Kollektionen er 70'er inspireret og er efter min mening Gudeskøn. Selv har jeg forelsket mig i den gule jakke! Hvad synes i om dem?

I kan forresten se resten af kollektionen her.



torsdag den 20. februar 2014

Lige noget for Vigga

Vigga er vild med is. Og når jeg siger vild så mener jeg, som i at det var hendes første ord, at når vi spørger hvad hun vil have og spise svare hun "is", at hun stopper foran alle isboder og is-skitle hun finder på sin vej og selvfølgelig vil hun eje alt med en is på. Det er ret vildt med de is faktisk. Så da Ea og jeg så den fine, fine is-kjole, fra Soft Gallery, var vi ikke i tvivl om at den er lige noget for Vigga...


mandag den 17. februar 2014

Sporty leopard

Jeg faldt tilfældigt over nedenstående bukser fra Hummel inde hos House of kids. Jeg tænker at det er lidt atypisk at Hummel lige fyre sådan et leopard print af, men jeg kan faktisk ret godt lide det. Det er meget længe siden jeg har købt Hummel tøj til Vigga for jeg synes egentlig ikke at deres pige kollektioner er noget af råbe hurra for, for tiden. Men de skal have plus point for leo print. Hvad synes i om dem?

torsdag den 6. februar 2014

Mini Rodini

Hver dag denne uge er jeg næsten kørt galt på cykel fordi, at jeg skulle holde øje med hvornår Mini Rodini landede i min lokale børnetøjsforretning Gavin. I går hang det endelig i vinduet og måtte skynde mig en tur derind. Hun havde endnu ikke fået det hele, så jeg valgte at begrænse mig. Det går jo ikke at skulle købe sig fattig x2. 

Jeg er virkelig vild med deres nye giraf print. Det er virkelig fint. Jeg havde egentlig udset mig drengemodellen i beige, men Vigga er begyndt at være ret glad for det lidt mere tøssede look og det er trods alt hende som skal have det på. Derfor valgte vi nedenstående model med strutærmer og lyserød baggrund. Men den er nu også ret fin. Vigga ytrede godt nok noget om "NEJ" og pegede på et strutskørt i pink i stedet ;-)



tirsdag den 28. januar 2014

Noget om at købe vintertøj i god tid

Jeg sad lige og kiggede på vintertøj, i børnesektionen, inde hos Zalando.dk. Sidste januar købte jeg både flyverdragt, vinterjakke og hue til denne vinter. Jeg havde en temmelig god idé om at Vigga ville komme til at bruge en str. 92 og jeg fik helt ret. Hun har kunne passe det hele og det har været virkelig lækkert at få det hele på tilbud. Vi har godt nok ikke fået brugt den flyverdragt jeg købte, da jeg i sommers vandt en hos Reima, hvilket jeg har skrevet om her. Den har vi været meget glade for og jeg har derfor valgt at sælge den anden. Men det har alligevel været rart at have den hængene just in case... Forresten har Reima egen webshop også gang i udsalget lige nu. I kan finde det her.

I år har jeg også været fristet til at købe vintergarderoben til næste vinter. Men jeg må indrømme at jeg absolut ingen idé har om, hvilken størrelse Vigga kommer til at bruge. Jeg har ikke engang et godt gæt. Måske, men også virkelig kun måske, en str. 104. Hun er nemlig allerede begyndt at bruge 98 og derfor kunne jeg ikke forstille mig at hun stadig var i den størrelse til den tid. Nå men fordi at jeg ikke engang føler mig tæt på sikker, så har jeg kun skærmshoppet i år ;-)

Hvad med jer derude - satser i på at købe vinterovertøjet nu eller venter i?


1. Flyverdragt fra Mini A Ture // 2. Flyverdragt fra Molo // 3. Undertøj fra Reima // 4. Jakke fra Molo // 5. Flyverdragt fra Reima // 6. Hue fra Molo // 7. Hue fra Neff // 8. Anorak fra Mini A Ture // 9. Jakke fra Reima

mandag den 20. januar 2014

Bang Bang Cph lagersalg

I dag var der Bang Bang Copenhagen lagersag her i København. Jeg havde faktisk besluttet at jeg IKKE skulle derhen. Først og fremmest fordi at jeg, som tidligere nævnt, har boycottet lagersalg. Besparelsen er sjældent så stor at jeg synes det er værd at stå i kø i flere timer + rende rundt sammen med en masse mødre som render febrilsk rundt og kaster ting ned i sække ;-) Nå men... Så var der en på Instagram som lagde et billede op af hendes fangst og der lå den... Verdens fedeste thermo jakke, som jeg ofte har kigget på og jeg måtte bare eje den. Så ud af døren med mig og til mit held lå den der i Viggas størrelse da jeg kom frem. Er meget glad. Gav 250 imod normalprisen på 600. God besparelse ;-)





onsdag den 8. januar 2014

Sneak Peek - Mini Rodini SS14

Jeg ser altid frem til Mini Rodinis nye kollektioner og har utålmodigt ventet på et sneak peek. I formiddags landende den længe ventede mail endelig i min mailboks og jeg er begejstret:




fredag den 13. december 2013

Så fik hun den endelig!

Vigga har endelig fået verdens fineste kjole fra BangBang Cph. Jeg har vist den og skrevet om den, flere gange, herinde og er bare knald vild med den. Jeg må indrømme at jeg har ventet lidt på at den kom på bud og forleden dag fandt jeg den til en god pris hos LilleFigaro og så kom den altså i kurven.

I dag kom den så frem og det er verdens blødeste og lækreste kjole! Desuden er Vigga helt vild med den og så ser hun bare smadder lækker ud i den. Vi må altså have lige mere BangBang Cph herhjemme! :-)




onsdag den 11. december 2013

20% på ALLE kjoler hos SmartKids.dk

Jeg opdagede lige at der i dag er 20% på ALLE kjoler inde hos Smartkids. Der er SÅ mange fine derinde både til hverdag og fest. Det gode ved Smartkids er også at man kan få tøj derinde i alle prisklasser. Jeg er fx lidt lun på kjole nr. 6 som er fra Name It. Den er på tilbud til blot 135 kroner. Jeg overvejer selv at købe som til Vigga - for det er en virkelig fin hverdagskjole. 

Men foruden kjolen fra Name It så er alle julekjolerne også på tilbud. Der er bl.a. kjoler fra Mini A Ture og Hummel. Jeg fandt også kjoler fra et mærke jeg ikke kender som hedder "The Tiny Universe". Jeg er temmelig vild med de meget festlige kjoler og deres sort/hvide look. I kan finde mærket her.
1. AlbaBaby // 2. Loud Apparel // 3. The Tiny Universe // 4. Hust & Claire // 5. The Tiny Universe // 6. Name it // 7. Creamie // 8. Hust & Claire // 9. Little Pieces // 10. New Generals // 11. Mini A Ture // 12. Freds World 

Kom til Smartkids her.

onsdag den 27. november 2013

Kjoler

1. Molo // 2. Mini Rodini // 3. BangBang Cph // 4. Mads Nørgaard // 5. Freds World // 6. Krutter

Jeg har siddet og kigget lidt på kjoler, på nettet. Jeg er ikke overvældet af begejstring, men har da fundet et par stykker, som jeg synes er temmelig fine. Jeg er især vild med den fra BangBang Cph og den må og skal Vigga eje på et tidspunkt. Jeg kan vidst godt lide dem som er lidt mere simple i det og ikke indeholder alt for meget tingel tangel ;-)

lørdag den 16. november 2013

Hummel undertøj

 Vigga er jo ved at være en stor pige nu. Hun bruger størrelse 92/98 i tøj og det er ikke altid let at finde bodyer til hende. Derfor er hun langsomt begyndt at skifte over til undertøj. Hun er helt vild med at have undertøj på og temmelig sur ved ble-skift når det skal af. Hun er virkelig stolt at, at have fået undertøj på og viser os det flere gange om dagen. Dejlige unge. Vi er bare startet med nogle sæt fra H&M, som laver nogle ret billige i økologisk bomuld. Nu har vi prøvet det lidt af og har fundet ud af at det fungerer rigtig fint. Jeg var lidt nervøs for at det ville skille på maven, men det har vi slet ikke oplevet.

Forleden dag sad jeg og kiggede mig lidt omkring på Smartkids og opdagede de to nedenstående sæt. 2 virkelig lækre sæt undertøj, til piger, fra Hummel. Jeg synes de er SÅ fede og Vigga må i hvert fald eje mindst et af dem. Især det mørkelilla sæt er jeg vild med, men det er der desværre ikke i Viggas størrelse. Typisk! Det er det andet sæt dog og det er nu også meget fint.

I kan finde undertøjet lige her.

Hvad synes i - er det ikke fint?

tirsdag den 29. oktober 2013

Soft Gallery



Vigga har alt, alt for lidt Soft Gallery i hendes nuværende garderobe. Hun har kun få ting derfra og det ærger mig altså en del, så det vil jeg klart gøre noget ved når hun rykker en størrelse op. For selvom hun kun har få ting, så er jeg ovenud begejstret for det; designet, kvaliteten og pasformen er lige mig (og Vigga). Jeg er især vild med deres lækre, grå sweatshirts og bukser og jeg må se om jeg kan nå, at få fingrene i noget af det.

Soft Gallery kan købes her, her og her.

mandag den 28. oktober 2013

Sutsko fra Living Kitzbühel

For et par uger siden efterlyste jeg, på Instagram, erfaringer med sutsko. Jeg fik en masse rigtig gode forslag og kiggede dem alle igennem. Mange af anbefalingerne gik til nedenstående sutsko, som er fra mærket Living Kitzbühel. Mine kriterier for en sutsko til Vigga var at den skulle være lavet af uld og at den skulle have en skridsikker sål. Dette kan denne sutsko altså leve op til.

Vigga er vildt glad for dem og har stort set haft dem på siden hun fik dem. Hun har dog haft lidt svært ved, at hun ikke måtte have dem på når hun skal ud. Så vi har brugt en del tid på, at forklare hende forskellen mellem ude og inde sko ;-)
Sutskoen er virkelig lækker og Vigga går smadder godt i dem. Derudover er de nemme både at få af og på for hende, hvilket er et stort plus. Det er uden tvivl de bedste sutsko vi har haft til hende.

Så, hvis i ligesom jeg var er på bar bund med hensyn til vinterens sutsko, så kan jeg klart anbefale disse.

Viggas sutsko og deres andre modeller kan købes her hos Smartkids.dk




mandag den 14. oktober 2013

Nyt hos Smartkids

1. Mini Rodini Camo leggins // 2. Niller Pilfinger får en flyvetur // 3. Mini Rodini Sweatshirt // 4. Mini Rodini heste t-shirt // 5. Marmar Copenhagen leggins // 6. Mini Rodini pingvin kjole // 7. Mini Rodini Pingvin t-shirt // 8. Marmar Copenhagen leggins // 9. Mini Rodini pingvin heldragt // 10. Niller Pilfinger åbner bakken

Smartkids har fået nye mærker og her i blandt 2 af mine yndlings; Marmar Copenhagen og Mini Rodini. Det er smadder lækkert for Smartkids har altid et stort udvalg af størrelser og styles. Indtil videre er der godt nok ikke så meget, men er sikker på der kommer mere ;-) Jeg har fundet nogle af mine favoritter frem derinde fra.

... Og forresten så fandt jeg også de to Niller Pilfinger bøger. For jer der ikke kender til dem, så handler de om Niller Pilfinger og hans 2 mødre. Virkelig sejt og kudos til SmartKids for at have bestilt disse bøger hjem.

- Dette indlæg indeholder Affiliate links -

onsdag den 2. oktober 2013

Name It Strik

Name It er ikke den forretning, hvor jeg har købt mest tøj til Vigga. Jeg har ikke altid været ovenud begejstret for styles og så sad der ikke særlig godt på Vigga da hun var mindre.

Tilgengæld har jeg altid været vild med deres strik. Vi fik en dragt derfra, i gave, da Vigga blev født og den var virkelig varm og lækker. Derefter supplerede vi selv op med et par rigtig fine cardigans. Vi var smadder glade for dem og de blev brugt flittigt. I dag gik jeg så forbi newborn sektionen og NØJ, hvor er jeg skruk nu. Der hang jo de fineste små strik cardigans og dragter på rad og række.....

Newborn 
Mini

Og så må jeg lige nævne, at jeg var positivt overrasket derinde. Jeg synes de har fået en del fine ting derinde og jeg vender helt sikkert tilbage.