Svar til spørgerunde #2

De første spørgsmål og svar :-)

Spørgsmål 1:
"Hejsa jeg er rigtig glad for at læse om jeres søde familie og jeg synes I er 2 seje kvinder der TØR leve jeres drøm ud og leve som I nu engang føler er rigtigt. Men jeg har lige en tanke: Er I slet ikke bekymret for om jeres datter får nok maskulin påvirkning i hendes barndom?"

Svar:

Vi er ikke bekymret for om Vigga får nok maskulin påvirkning. Hun har en masse søde og rare mænd i hendes liv, som holder meget af hende. Og der er da også et par meget maskuline kvinder ;-) Hun har ingen far, men det er jo efterhånden meget normalt.

Vi er selvfølgelig udemærket klar over, at vi ikke er mænd. Men i vores opdragelse ligger vi meget vægt på, at gøre de ting med hende, som det måske nok mest er fædre der gør i en heteroseksuel familie. Vi kaster rundt med hende, går på fodboldbanen og spiller fodbold, hun hjælper mig med at samle møbler legetøj etc. 

Spørgsmål 2:
"Der blev på et tidspunkt skrevet om hvilket tøj I køber til jeres datter og at I vælger drengetøj til hende. Det studsede jeg lidt over.. da det lidt er at skabe hendes personlighed efter hvem I er og ikke lade hende være.. en pige med glimmer, pink og barbie over hele linjen. Jeg synes godt at en dreng kan have lilla og rødt på og lege køkken og gå med pink gåvogn men det var mere holdningen bag som jeg studsede lidt over?"

Svar:
Jeg har faktisk allerede svaret på dette spørgsmål i kommentarfeltet. Jeg blev ikke stødt over det, men det ramte uden tvivl et eller andet. Nok mest fordi jeg føler mig virkelig misforstået. Jeg har tidligere ytret mig om, at jeg køber drengetøj til Vigga. Men det er jo ikke udelukkende og det er en meget lille procentdel af hendes garderobe, som ikke er pigetøj. Jeg husker heller aldrig at jeg har skrevet noget om, hvad holdningen bag er. Men den er bestemt ikke, at Vigga skal være ligesom Ea og jeg (som forresten ikke går i drengetøj eller ser os selv om særlig maskuline). Meningen er at Vigga ikke skal føle sig begrænset eller fanget i en kønsrolle. Jeg forsøger blot at opdrage hende med, at man ikke behøver gå i Hello Kitty eller lyserødt fra top til tå for at være en feminin pige/kvinde. Når Vigga er gammel nok til selv, at have indflydelse på hendes tøj så vil hun også få det.

Som jeg skrev i det andet svar, så skabes Viggas identitet ikke igennem hendes tøj men igennem de værdier, som Ea og jeg giver hende :-)

Spørgsmål 3:

"Da vi gik i gang med iui-d, havde vi mange snakke om, hvorvidt vi skulle vælge en åben donor, så der ikke siden hen for barnet ville være nogle 'ukendte faktorer'. Hvad gjorde I jer af overvejelser?"

Svar: 

Vi har snakket rigtig meget om, hvordan det ville være at vokse op som donorbarn og ikke kende til halvdelen af ens biologiske baggrund. For os har det nemlig aldrig været aktuelt at bruge en åben donor. Vi har har hele tiden været enige om, at i vores familie er biologi ikke være vigtigt. Vi har selvfølgelig også talt om, hvordan dette valg, som vi har taget på Viggas vegne, kunne komme til at påvirke hende senere. Jeg har læst nogle norske forskningsresultater - der er forresten ikke forsket særlig meget i dette emne. De havde undersøgt og sammenlignet adopteret og donorbørn. Adoptivbørn bliver, tilsyneladende, ofte meget optaget af det med at finde sine rødder, føler sig rodløse osv. Hvorimod donorbørn oftest ikke gør, så længe de er vokset op med en viden om de er donorbørn. Adoptivbørn er blevet "fravalgt" og donorbørn er blevet tilvalgt (det er meget sort og hvidt sat op - håber i forstår, hvad jeg mener). 

Vigga er helt klart et tilvalg. Vi har kæmpet for at få hende og har været meget igennem sammen med hende. Hun har to mødre, som elsker hende mere end noget andet og det håber vi er nok! Vi kan ikke sige, at hun kommer til at være tilfreds med vores beslutning. Men det er den beslutning vi har taget og den står vi 100% ved. 

Forresten var det heller ikke en mulighed for os, at vælge åben donor, da jeg var i IVF behandling i det offentlige. De giver ikke mulighed for åben donor ;-)

Spørgsmål 4:

"Har I nogensinde haft problemer med kommentarer fra andre pga.jeres regnbuefamilie?"

Svar: 

Nej, det har vi faktisk aldrig (7-9-13). Alle mine kommentarer, på bloggen, er altså så søde og rare, hvilket jeg sætter stor, stor pris på. Jeg har heller aldrig oplevet andet end søde mennesker herude i den virkelig verden. Folk tager altid godt imod, at vi er to mødre med Vigga og spørger interesseret ind til det. Så jeg har heldigvis kun positive oplevelser og sådan håber jeg selvfølgelig det forbliver. Jeg var lidt nervøs for denne spørgerunde, men det er da gået forholdsvis smertefrit :-)

Men vi er bevidste om, at vi har været heldige og at vores livsstil en dag kan komme til at påvirke Vigga. Vi vil forsøge at forberede hende så godt vi kan, men det er svært. Vi har måtte tage nogle beslutninger om, hvor hun skal vokse op og om, hvor hun skal gå i skole. Og så må vi håbe på det bedste.