tirsdag den 10. september 2013

Om at være Mama - medmor, den "anden" mor (Eas beretning)

Begrebet medmor er ikke et begreb vi har brugt herhjemme, men et begreb som bliver brugt i systemet. Bl.a. på de papir vi har udfyldt for at jeg kunne stedbarnsadoptere Vigga.

For jeg er jo Viggas mama. Louise og jeg er forældre til Vigga. Det er helt naturligt og en selvfølge for os. Vi har planlagt, været i behandling, og er forældre til Vigga sammen. 
I princippet kunne vi have valgt at vi begge skulle kaldes mor, men med tiden, mens vi ventede Vigga, besluttede vi at vi gerne ville have at det var to forskellige ting hun skulle kalde os. Det blev jo så til mor og mama. At jeg blev mama og Louise mor er ikke fordi det er Louise der har båret Vigga, men af den grund at det var sådan det føltes rigtigt.

Igår og i dag da Vigga, Petrine og jeg var ude og lege på legeplads, har jeg oplevet at der blev spurgt til om Vigga var mit barn. Og ja det er hun jo. Herefter har de sagt: Ja det kan jeg godt se - hun ligner dig virkelig også. Så har jeg måtte smile og sige tak, men at jeg altså ikke har født Vigga, det har hendes mor. Folk bliver lidt overrasket men på den gode måde. De bliver snydt af krøllerne, for Vigga har jo de fineste krøller og jeg har nogen der ligner. Men selvom jeg ikke har nogen biologiske gener tilfældes med Vigga, er jeg ikke i tvivl om at hun ligner mig. Hun har både taget mit kropsprog, minik og udtryk til sig. 

Jeg har aldrig haft det svært med at jeg biologisk set ikke har noget tilfælles med Vigga. Det har ingen betydning i min verden. Selvom nogen mennesker måske ville mene at hun ikke kan være min datter på grund af det, ved jeg at med den kærlighed jeg har til hende at hun ikke kan være andet end mit barn. Louise og jeg har fået vores kærlighedsbarn, hun er skabt af den kærlighed, den drøm og ønsket om at skabe en familie sammen, hvor lykken den findes, ligesom de fleste andre børn bliver til. Vi har så bare fået hjælp fra en anonym donor.  Jeg er ligeså vigtig en del af Viggas liv som Louise er som mor. Louise er den der har båret, født og givet hende mad hendes første mange måneder. Jeg var den der holdte Vigga første gang på neonatal - der sad vi sammen, mig og hende og ventede på Louise. Jeg skiftede hendes første ble og badede hende for første gang - sammen ned Louise. Vi er vores familie. Jeg føler aldrig vi er en anderledes familie. Vi er en hel "normal" familie - nemlig ligeså unik som alle andre familier er. Jeg ved at andre kan opleve at vores familieform er anderledes og det er jeg åben omkring og altid klar til at svare på spørgsmål og fortælle. 

Igennem denne tid hvor jeg har passet Vigga, i den private dagpleje ordning, har jeg fortalt vores historie mange gange. Den er hver gang blevet modtaget med smil og nysgerrighed. Og det er bare fantastisk dejligt. For det er utroligt vigtigt for os, hvordan verden vil møde Vigga. Jeg tror på at når vi møder verden med ærlighed omkring vores historie om kærlighed - vil vi  få det tilbage og det er indtil videre, på trods af kultur og forskellighed, blevet opfyldt. 

Jeg har efterhånden oplevet nogle sjove kommentarer; bl.a. fra børn, især piger, fra familier med anden etnisk baggrund, ofte konkludere at vi, Louise og jeg, er gift fordi vi ikke har kunne finde en mand. At jeg skal have "mit eget" barn, men alligevel stadig kan lege med Vigga. Osv.

Mange spørger om jeg ikke skal/vil være gravid, hvordan vi valgt hvem der skulle være gravid, hvad vi kaldes, om det barn jeg føder så skal kalde mig mor og Louise Mama, spørgsmål omrking donor, om jeg elsker Vigga som "mig eget barn", omtaler Viggas donor som far, spørger til hvad Vigga kalder hendes bedsteforældre osv.

En fra min familie har det med at sige Viggas "rigtige" mormor, her hentyder hun til Louises mor. Men Vigga har altså ingen forkert og rigtig mormor og morfar. Vigga har nemlig to mormødre og to morfædre. Vigga har ingen far, men en donor! Sådan nogle ting er vigtigt for mig at få på det rene.. Jeg ved at ingen siger det i ondskab, men at det handler om en uvished om, hvordan vi har valgt at vores familie er sammensat. 

Jeg kan godt selv komme til at sige: Jeg er Viggas "anden"mor, fordi det er lettere. Men det er jo ikke rigtigt. Jeg er Viggas mama og jeg er så stolt af det og af vores familie. Det er min lykke <3 

Hvis du er nysgerring og har nogle spørgsmål om vores familie eller om det at være mama er du meget velkommen til at skive en kommentar


- Ea - Viggas mama






21 kommentarer:

  1. Hej Ea.

    Det er virkelig et helt utrolig fantastisk og smukt indlæg. Det har besvaret en hel masse af de spørgsmål som min kæreste og jeg render og slås med. Det er virkelig rart at få bekræftet ikke alene at man ikke er den eneste der tænker over de ting, men også at det ikke er forkert at gøre sig de tanker, og at selvom man er to kvinder i et forhold, så kan man godt få en dejlig familie og begge blive mødre, uden at den ene skal udelukkes. Det har virkelig gjort skulderne letter at høre at det hele kan fungere og at I har en så dejligt familie :-)
    Det er bare skønt, og dejligt at du/I vil dele den slags erfaringer med os andre.

    Vh Christina og Sandra

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er jeg glad for at læse at mit indlæg er så brugtbart for jer..

      Da vi gik igang med at skabe vores familie, manglede vi lidt at læse andres historier og det er super fedt at vi kan give det videre.

      Slet
  2. Sikke et fint indlæg! Tillykke med jeres lille dejlige familie:)

    Og sjovt nok har jeg selv tænkt hvad I kaldte bedsteforældrene - om der var en mormor og en bedstemor eller hvordan I differentierede. Og grinet af mig selv for at bruge tid på at spekulere over det da det jo er fuldstændigt ligegyldigt;)

    SvarSlet
  3. Sikke en skønt og dejligt indlæg. Skønt at høre det fra din side. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at Vigga ser dig som den 'rigtige'. Den biologiske del er kun vigtig i forhold til evt. arvelige sygdomme. Derudover er det kærligheden, omsorgen og trygheden der gælder. Det er dig og Louise som kommer til at give Vigga en fantastisk opvækst, så det vil være jer der er de 'rigtige'. Er sikker på at hun ikke kunne ønske sig bedre <3

    SvarSlet
  4. Sikke et smukt indlæg, Ea. Jeg fik en lille klump i halsen og en tåre i øjenkrogen. Vi står i en situation, der på sin vis ligner jeres. Jeg har heller ikke født min datter, men selvfølgelig er hun min - det er mig, der har kæmpet for at få hende, mig der fik hende i armene ved fødslen, mig der holder hende tæt, når hun græder. Og vi får også bemærkninger og spørgsmål fra folk, ikke fordi de er tarvelige, men fordi de er uvidende. "Hvordan vil I forklare hende, at du ikke er hendes rigtig mor?" - jamen det er jeg jo, jeg er den eneste mor, hun kender. Hun skal forklares, at en anden kvinde har født hende, fordi mor ikke selv kunne. Og ligesom dig er det for mig så uendeligt lige gyldigt, at jeg ikke har født hende. Hun ville aldrig kunne blive min mere, end hun allerede er.
    Det at være en familie er noget, der skabes i hjertet. Ikke i ydre konstellationer og ud fra fastsatte normer. Familie er kærlighed - og kærlighed kan ikke puttes i en kasse.

    SvarSlet
    Svar
    1. "Det at være en familie er noget, der skabes i hjertet. Ikke i ydre konstellationer og ud fra fastsatte normer. Familie er kærlighed - og kærlighed kan ikke puttes i en kasse."

      Åh hvor er det fantastisk smukt skrevet!

      Jeg kan huske dig fra IG - men måtte lige ind og tjekke din blog og sikke en historie i har. Om noget er den fuld af kærlighed! og du er MOR - du er Anes mor, med hele din krop og hele dit hjerte og hvor er hun dog fantastisk heldig at hun er omgivet af nogle mennekser der ønskede hende så meget.

      Slet
    2. Tusind, tusind tak:):) Nu giver du mig en klump i halsen igen.
      Jeg opsøgte en psykolog for at få tankerne på plads efter den positive graviditetstest. Jeg blev pludselig ramt af angst for, om det var al for egoistisk, om vi 'skadede' vores barn, ved at sætte det til verden som vi gjorde. Hendes ord var, at ingen beslutning truffet på baggrund af så stor kærlighed nogensinde kan være forkert. Vores børn, Vigga og Ane, har anderledes fortællinger med sig, men hold nu op hvor er de ønsket og elsket:)

      Slet
  5. Du skriver så fantastisk, ærligt, rørende og rigtigt!

    Vi elsker jer (moster),(søster), mama Ea og (moster),(svigerinde), mor Louise :-*
    I er så seje!
    og selvfølgelig også Vigga(niece),(kusine)!

    kys fra os(Vilja og Ane)

    SvarSlet
    Svar
    1. og vi elsker jer Moster/søster/svigerinde Ane og Kusine/niece Vilja <3

      Slet
  6. Hold op, et helt igennem dejligt indlæg!
    Det er totalt gennemsyret af den kærlighed du så tydeligt har til din familie, og i mit hovede er det sgu ligemeget hvilke køn der findes i en familie, bare der er masser og masser af kærlighed!

    SvarSlet
  7. Sikke et smukt indlæg Ea! Så ærligt og ægte. Vigga er uden tvivl omgivet stor kærlighed :-)

    SvarSlet
  8. Så smukt indlæg! I stråler bare af kærlighed alle tre, og jeg tror på, at det i højeste grad har betydning for Viggas fantastiske trivsel. Kærlighed er det bedste man kan give sine børn, og så er alt andet ligegyldigt.

    Har I tanker om at Vigga en dag skal være storesøster?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sebrina - jeg kunne ikke være mere end enig med dig <3

      og ja vi vil meget gerne have flere børn. Ikke lige nu. Vi kan til tider godt blive lidt skruk, når vi følger jer med små bitte lækre unger ;) Vigga skal helt sikkert være storsøster en dag. Når hun er lidt større. Ligenu nyder vi hende bare så meget, og at hun bliver stor. Jeg tror at når tiden er inde så ved man det og så må vi jo gå i gang ;)

      Planen er at jeg skal bærer vores næste barn, af forskellige grunde. Men nu må vi se hvad tiden bærer med sig

      Slet
  9. Elsker jeres åbenhed, tak for den og dejligt at se jeres lykke bare stråler ud af jer og lille Vigga! Det er intet mindre end smukt <3

    SvarSlet
  10. Hej

    Hvor er det dog smukt, bliver så glad for at læse om så fantastisk en lille familie. I stråler bare af lykke :) ønsker jer en fantastisk fremtid :)

    Mange hilsner camilla

    SvarSlet
  11. Hej

    Hvor er det dog smukt, bliver så glad for at læse om så fantastisk en lille familie. I stråler bare af lykke :) ønsker jer en fantastisk fremtid :)

    Mange hilsner camilla

    SvarSlet
  12. jeg faldt helt tilfældigt over dit indlæg, sikke en dejlig beretning om jeres familie og sikke en dejlig lille pige :-)

    SvarSlet
  13. Hold nu op hvor er i bare søde alle sammen!! Jeg er meget berørt af alle jeres kommentarer og jeres ord betyder utrolig meget for mig.. Det er fantastisk at skrive et så personligt indlæg og få så meget kærlig og ærlig respons. Jeg vil så gerne gøre mit for at børn som Vigga, der ikke er født ind i tradtionelle familieformer, bliver mødt med accept og det bekræftiger i mig i, er en mulighed. TAK <3

    - Ea

    SvarSlet
  14. Fantastisk, rørende og ikke mindst ærligt indlæg!

    SvarSlet
  15. Syntes bestemt jeg havde smidt en kommentar :-)
    Men altså tusind tak for endnu et smukt og ærligt indlæg på bloggen. Jeg er så glad for at følge jer og jeres dejlige pige :-)
    Min ældste kusine er adopteret fra Korea fordi min moster ikke kunne få børn (efterfølgende blev hun naturligt gravid) men jeg har aldrig tænkt at min kusine ikke var deres barn. Det har været så naturligt som noget. Og det helt de samme tanker jeg får når jeg læser om jeres familie. Naturlig og kærligt :-)
    Tak for at lukke mig ind i en lille del af jeres liv

    SvarSlet
  16. Smukt! Min 'far' er ikke min bio.far men folk siger også vi ligner hinanden. Og jeg elsker ham, over alt på jorden. Og er sikker på det er det samme hos jer
    Tak for et smukt indlæg! Det gik lige i hjertet

    SvarSlet