fredag den 5. april 2013

Falafler i pitabrød med blomkålssalat og piri piri

Dette er endnu en ret fra Aarstiderne. Vi har nu spist 3 retter derfra og jeg er bestemt ikke skuffet. I går fik vi noget kylling i ovn med søde kartofler og salat. Det smagte super skønt.

Nå men nu til dagens ret. Jeg er ikke særlig glad for falafel - jeg har det i hele taget meget svært med kikærter, linser, bønner og andet i den dur. Det er simpelthen så tøøøørt og jeg kan ikke klare det. Men til min store overraskelse, så smagte de faktisk rigtig godt. De var perfekt krydrede og ikke SÅ tørre igen. Falafelfarsen var allerede blevet lavet, så jeg skulle blot forme dem og stege dem. Super nemt.

Vigga er desværre blevet ramt af feber og har haft den on/off siden i går. Hun fik sin 15 måneder vaccine sidste onsdag og jeg tror det er bivirkningerne fra dem, som har ramt hende nu. Det er faktisk lidt mærkeligt at lige den vaccines bivirkninger først rammer efter 8-10 dage. 
Normalt har hun jo en fantastisk appetit, selvom hun er syg men i dag nippede hun kun lidt til et pitabrød, lille mus.... Hun er forhåbentlig frisk igen i morgen og selvom hun ikke er syg, så bliver jeg alligevel en smule trist over at se hende sådan.

Forresten har jeg opdaget at man inde på Aarstiderne kan se opskrifter fra den kommende uges måltidskasse. I skal blot klikke på retten og så burde den dukke frem her.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar