mandag den 25. marts 2013

Den blå planet

Vi er netop hjemvendt fra den blå planet - det nye Danmarks akvarium. Det var lidt en chance at tage derud med piger i dag, hvor det er påskeferie. Der var rigtig mange mennesker og vi endte med at stå i kø i ca. 30 minutter. Pigerne klarede ventetiden fantastisk og vi havde heldigvis fået pakket med godt ind.

Selve akvarie-oplevelsen var helt fin. Fiskene og hajerne var overraskende små, så jeg går ud fra at de stadig er "babyer". Der var flot derinde og selvom der var mange kunne det godt lade sig gøre at komme rundt.

Vi havde selv taget mad med til pigerne, men det må man så ikke spise indenfor. Dette synes jeg er vildt langt ude. Fair nok, at vi skal købe mad til os selv men at to små piger på 1 år ikke må spise medbragt mad er bare for dårligt. De kan jo ikke sidde og spise flæskestegssandwich eller, hvad ved jeg. Det blev jeg altså ret irriteret over og det trækker altså ret meget ned. Men sådan er det måske alle steder efterhånden?
Nå men derefter besluttede os for at spise vores madpakker udenfor. Den blå planet ligger lige ned til vandet og så fandt vi en bænk. Selvom det var koldt, så stod solen højt og varmede dejligt.

Vi har købt årskort derind til, så vi kommer bestemt tilbage. Vi bor jo ikke andet end en kort metrotur derfra og derfor er det et oplagt sted at tage hen med pigerne.

4 kommentarer:

  1. Fedt, at I allerede har været derude.
    Ja, meget langt ud, at børn der er så små ikke må spise medbragt mad. Det er jo latterligt.
    Hvor meget koster et årskort?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var jo perfekt tidspunkt at prøve det, da jeg jo har påskeferie.

      Det er virkelig latterligt og jeg blev altså også ret sur over det.

      Et årskort koster 400 kroner og endnu værre så koster en afgangsbillet 160. Så det kan næsten kun betale sig at købe årskort.

      Slet
  2. Vi skal derind på torsdag, og er også ret spændt på om der er 10.000 andre som har fået samme idé :-)
    Men er helt enig, det er da alt for dårligt at børnene ikke må spise den medbragte mad indenfor. Vi har selv Valdemar på knapt halvandet år, så det kan da være vi lige skal overveje om det er køreturen værd (vi kommer nede fra Næstved af).

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis torsdag er ligesom i dag kan jeg anbefale jer at komme tidligt. Vi var der 10 minutter før de åbnede og stod i ca. en halv time. Køen var lang, men overskuelig. Da vi fik hjem 11.40 var køen helt SINDSSYG. Mange, mange hundrede mennesker og hvis vi var kommet der havde jeg opgivet og var vendt om.

      Slet