Min lille baby er ved at blive en stor pige. Jeg nyder, hver sekund sammen med hende og der sker så meget lige nu. Jeg kan knap følge med.
Om 2 1/2 uge slutter min barsel og jeg kan næsten ikke bære det. Jeg kommer jo til at gå glip af halvdelen af hendes dag. Det er slet ikke til at holde ud og mit hjerte kan næsten ikke bære det.
Åhhh hvor kan jeg huske det! Jeg (osse) ved at gå op i limningen og synes det var SÅ naturstridigt. Vores datter var 10 mdr da jeg skulle retur på job... Heldigvis skulle hun være hjemme med sin far... Det var guld for dem begge : ) Og for hønemor her ; )
SvarSletheld og lykke med den nye hverdag til jer alle tre.
Kh.Sofie
Det er VILDT naturstridigt!!! Men jo desværre virkeligheden. Nogen dage ville jeg ønske, at jeg for evigt kunne være hjemmegående husmor som bare brugte dagen på at hygge med mit barn og bage en hel masse - hehe. Men så skulle jeg nok ikke have fundet mig en kone som er pædagog ;-)
SletHeldigvis skal Ea jo også gå hjemme med Vigga og selvfølgelig hendes dagplejebarn. Jeg tror jeg havde haft det endnu værre, hvis jeg skulle sende Vigga i vuggestue hver morgen.
Det ville jeg helt sikkert osse. Og desværre har jeg aldrig kunne se p nogle af mine børn at de trængte til at komme ud blandt andre i den alder. De trængte til at være hos os og det indrettede vi os efter på bedste beskub.
SletKan godt nikke genkendende til den med at være hjemmegående - sådan har jeg det stadig selvom vores nu er større. Og det selvom jeg har et job jeg elsker og brænder for. Det evige dilemma. Heldigvis kan jeg indrette mit arbejdsliv meget efter min familie og fx arbejde hjemme og om aftenen og derfor stadig give ungerne - relativt - korte dage...