tirsdag den 15. maj 2012

Blandet landhandel...

Okay! Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Her i weekenden har vi været på lidt forskellige loppemarkeder. Super hyggeligt og vi fik købt lidt fine ting, til Vigga, til billige penge. Det er jo aldrig dårligt! Jeg vil prøve at glide lidt hurtigt henover begivenhederne ;)

Lørdag var vores første stop var hos en bekendt, hvis andelforening (tror jeg det var) holdt et lille privat loppemarked. Jeg må sige det var her vi gjorde det bedste køb. Det skal jeg nok lige vise længere nede. Andet stop var loppetorvet på Frederiksberg. Rigtig hyggeligt, kedeligt vejr. Derefter en lille tur i Frederiksbergcenteret - kage til mødrene, babs til Vigga. Vi gik hjem så Vigga kunne få en god lur og resten af dagen stod på afslapning, leg og hygge med Vigga.

Søndag tog vi til loppemarked på Islands brygge i selskab med et vennepar. Vejeret var skønt og selskabet hyggeligt. Vi spise frokost på Bryggens Spisehus og fik Hansens Flødeis til dessert. Hansens softice/iscreme burde næsten have et indlæg for sig selv. Ja! SÅ god var den.
Vigga sov, hyggede og var på græs for første gang. Åh! Jeg elsker, elsker, elsker det barn.
Søndag var jo som bekendt også mors dag. Ea og jeg er så kedelige og havde på forhånd aftalt ikke at give hinanden noget. Vi var enige om at Vigga var gave nok i sig selv.
Vi var dog lige forbi min mor med en blomst og en invitation til en latté på vores lokale café. Det passede perfekt da Vigga stadig sov og i stedet for at trave rundt med hende kunne vi hygge os med min mor.

Mandag var en rædselsfuld dag. Vigga skulle til 5 måneders undersøgelse og i den forbindelse også have 5 måneders vaccinen. Jeg er virkelig fyldt op (på Viggas vegne, selvfølgelig) når det kommer til læger, nåle og sygdom. Selve undersøgelsen gik godt og lægen mente hun var et styks perfekt baby. En baby som nu har rundet de 6 kg og 65 cm - store pige <3
Så kom vi til de to stik og hun sagde ikke et kvæk hende den seje. Hun var dog allerede lidt varm, da vi kom hjem 20 min efter og det tog kun til i styrke, som dagen gik. Så min stakkels lille pige har haft feber siden i går. Stakkel. Lige nu ligger hun og sover dejligt i hendes slyngevugge og jeg håber hun er lidt friskere når hun vågner.

Nu er Ea lige kommet hjem med vores nye Beco Gemini bæresele fra http://www.sneglehuset.com/, så i får lige et par billeder og så er jeg smuttet ;)


Allerførst skal i møde Viggas nye bedsteven Vera <3 Hun er lavet af en bekendt og hun er bare så fin. 

Vi købte også disse super fine spænder, som hun også selv har kreeret, og Hollys heldragt. 


Vi købte en masse bøger og puslespil. To ting man ikke kan få for mange af, hvis du spørger mig. Eller måske for mange puslespil, men det er mest pga. plads issues ;) Derudover købte vi også en masse træ klodser og en træ rangle :)






1 kommentar:

  1. Hold da op, en masse lækre ting! :) Håber at hun snart får det bedre efter vaccinen :)

    SvarSlet