søndag den 19. januar 2014

Sygdom, sygdom og mere sygdom

Hvis i følger os på instagram ved i nok allerede dette, men Vigga har haft en virkelig dårlig uge! Det hele startede søndag med feber og så er det bare gået op og ned hele ugen. De sidste par dage mest ned. Torsdag var vi hos lægen med hende som sagde hun havde forkølelsesvirus + væske på det ene øre. Da Ea så skulle putte hende til lur var hun fuldstændig utrøstelig, havde høj feber og var bare virkelig skidt. Derfor ringede jeg til ørelægen og fik tid samme dag. Ørelægens vurdering var væske + tryk på begge øre. Hvis feberen ikke var væk lørdag skulle hun tilses igen. Fredag havde hun det frygteligt. Græd, var utrøstelig, feber og havde tydeligvis ondt i ørene. Så da hun stadig, efter 6 dage, havde feber lørdag måtte vi ty til den dersens akuttelefon. Faktisk har jeg brugt den før, hvor man kunne ringe og få råd og vejledning. Det har vi været rigtig glade for, for nogle gange har det været svært lige at vurderer om en tur til lægevagt var nødvendig. Hvis jeg kan komme udenom det tager jeg helst ikke til lægevagten med Vigga. Jeg er ikke tryg ved at anbringe hende i et lille rum med en masse syge mennesker og lang ventetid. Hvis man ikke er syg når man kommer så er man det helt sikkert når man kommer ud derfra.

Nå men vores første møde med akuttelefonen var ikke just en success. Vi ventede 35 minutter på at komme igennem. Derefter fik vi af vide at Amager hospital ikke længere tager imod børn og at vi skulle til Hvidovre eller Bispebjerg (pænt langt væk når man ikke har bil) og dernæst at vi havde en tid derude klokken 11 (vi kom igennem kl. 10). Vi kontaktede Eas far som hurtigt kom efter os og vi var på Hvidovre hospital ingen 11. På Hvidovre køre de så bare ikke efter akuttelefonens system men efter hvem der først er kommet ind. Derfor måtte vi vente sammen med 40 andre mennesker i 2 timer på at hun kunne blive tilset!!! Heldigvis havde hun det nogenlunde og var i godt humør. Ellers havde jeg nok fået en hjerneblødning. Det er godt nok lang tid at små, syge børn skal sidde og vente.

Da hun så endelig blev tilset var det af en børnelæge, hvilket jeg er meget tilfreds med. De var virkelig flinke, gode ved Vigga og undersøgte hende grundigt. Hun kiggede hende i ørene og sagde med det samme at hun godt kunne forstå at hun havde det skidt. Hun havde tydeligt MØB på begge øre og det var blevet ret slemt. Så slemt at lægen var nervøs for at det skulle springe derinde. Derfor skal vi afsted til ørelæge igen i morgen og han skal så lige vurdere om der skal ligges dræn, et snit eller andet. Hun fik antibiotika med hjem og det er jo den rene trylledrik. Allerede i dag har hun det meget bedre, er feberfri og jeg har ikke kunne se på hende at hun har haft ondt (så det har hun forhåbentlig ikke). Jeg frygter lidt turen til ørelæge i morgen. Håber det ser bedre ud for det har godt nok været en hård omgang for vores lille Vigga!

Vi har af gode grunde ikke fået taget så mange billeder denne uge, så i må nøjes med lidt genbrug fra IG.

En meget sløj lille pige

En sløj lille pige som længe har snakket om at køre i bil. Desværre en dum anledning.

Ventid på Hvidovre. Hun klarede det SÅ flot og var så tapper hele vejen igennem.

2 kommentarer:

  1. Det er da altid noget at hun har fået noget medicin som hjælper... stakkels lille pige

    SvarSlet
  2. Ja, det er rigtig dejligt. Jeg er også virkelig glad for vi tog ud på akutklinikken for det var åbenbart penicillin der skulle til. Er meget imponeret over, hvor hurtigt det virkede på hende.

    SvarSlet