torsdag den 9. januar 2014

Dagpleje status

Vigga er nu blevet passet hjemme i lige over 1 år og status er at det er den bedste beslutning vi nogensinde har taget. Hun har udviklet sig til den mest dejlige, sociale, omsorgsfulde og frække lille pige. Vi har ikke i ét sekund fortrudt det. I november "skiftede" Ea dog dagplejebarn og jeg må indrømme at vi for første gang blev lidt bekymret over om det nu var for Viggas bedste at være sammen med en bebs og Ea dagen lang. Men det er gået over alt forventning og Vigga har virkelig lært meget af at være den "store". Vigga er simpelthen så omsorgsfuld overfor hende og vi har ikke mærket et snert af jalousi. 

Vi har dog taget et beslutning om at hun skal afsted til maj, hvis hun får en plads, da hun jo skal ud og være sammen med nogen jævnaldrende på et tidspunkt. Jeg tror faktisk også at hun er klar til institution - nu skal hendes mor og mama også bare blive det!


4 kommentarer:

  1. Det er vist ofte der skoen trykker - Om man selv er klar...

    Min Alba skal i børnehave til sommer, og det er jeg lidt spændt på - Jeg tror hun nok skal tage det i stiv arm, men jeg kunne nu godt leve med hun var hjemme lidt længere

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå. Jeg ved heller ikke, hvordan man skal overleve al den tid uden sit barn? Jeg studerer selvfølgelig, men det er sjældent at jeg er hjemme efter 12.30. Jeg elsker også at jeg bare har tid med hende om morgenen. Hun skal ikke i tøjet, vi skal ikke skynde os ud af døren mm. DET kommer jeg til at savne :-)

      Slet
  2. Skal hun så i dagpleje eller vuggestue? I har i hvertfald givet Vigga en god start på livet, som sikkert kommer til at drage nytte af senere hen.
    Har Ea et job at vende tilbage til, eller skal hun ud og søge job?

    Mvh Ditte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ea havde fået et halvt års orlov fra sit arbejde. Så for at forsætte ordning var hun nødt til at sige hendes stilling op i sommers. Men hendes tidligere arbejdsplads lå også langt væk fra hvor vi bor og hun havde en times transport både frem og tilbage.

      Lige nu er der rigtig mange ledige pædagogstillinger her i København og vi håber hurtigt hun finder noget nyt :-)

      Slet