onsdag den 9. oktober 2013

LCHF - erfaring og tips søges



Efterhånden er der en del bloggere og folk på instagram som følger den diæt der kaldes Low Carb, High Fat. Jeg er egentlig blevet ret interesseret i konceptet og er lidt nysgerrig på at prøve det. Jeg har snakket en del om det herhjemme, de sidste par måneder, men Ea har været lidt skeptisk. Nu er hun dog overtalt og det hele virker lidt mere overskueligt nu, hvor hun er med på vognen. Vi har aftalt at afprøve det. Måske bare en måned, måske 3 eller måske for altid, hvem ved?

Jeg har læst og læst inde hos madbanditten og påtænker, at vi skal anskaffe os den bog som hedder LCHF - spis dit mæt og glad. Alligevel kunne jeg godt bruge lidt erfaring på nogen punkter...

Er der nogle herinde som har tips til, hvordan man kombinerer LCHF og børn? 

Er der nogle som har erfaring med LCHF og vægttab? Jeg er ikke ude i at skulle tabe mig noget helt vildt. Men efter jeg stoppede med at amme Vigga ofte, så er nogle af mine graviditetskilo ligesom dukket op igen ;-) Tænker lidt at jeg ikke ville dø af at smide en 5-10 kg. Så, hvis LCHF kunne hjælpe med dette ville det være skønt. Det skulle helst ikke have den omvendte effekt. 

Kan i anbefale andre hjemmeside, bøger ect. som jeg bare må kigge på eller eje?

3 kommentarer:

  1. Jeg har levet efter det der hedder KISS-principperne siden februar 2010. Det vil sige ingen hurtige kulhydrater som sukker, honning, mel, pasta, ris, kartofler, tilberedte rodfrugter osv. Tidligere i år skiftede jeg så til LCHF (de jeg synes det er mere fleksibelt end KISS). Det har ikke givet noget vægttab hos mig, men opskrifterne i den bog du nævner er nemme og lækre og vores børn på 2 og 6 år gider også at spise det - noget der er vigtigt for mig, da jeg ikke har lyst til at lave flere retter:-) Så hos os lever alle LCHF til aftensmaden men resten af dagen er det kun mig. God fornøjelse med det.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind for svar!

      Jeg har nemlig heller ikke lyst til at lave flere retter. Jeg kan sagtens forstille mig, at koge lidt ris eller et par kartofler til Vigga. Men flere retter gider jeg heller ikke kaste mig ud i. Tror jeg hurtigt jeg ville falde af, hvis det blev for besværligt. Jeg forstiller mig nok noget lignede som du siger. At til aftensmad spiser hun det samme som os, hvor hun stadig, resten af dagen, får sin havregryn, rugbrød, frugt osv.

      Slet
  2. Vi har været helt på det og er nu lidt mere fleksibel med det, der skal også være plads til en pizza og en flødekage ind i mellem.
    Det fungerer rigtig godt for os og specielt morgenmaden med æg og bacon virker godt, da vi nu er mætte rigtig længe. Til frokodt er det ofte en smoothie og aftensmaden er det rene barnemad at lave. Det tage et par uger at tilpasse sig til noget andet tilbehør en kartofler og ris.
    Vi har begge tabt os og gør det stadig.
    Du kan se vores forenklede lchf-opskrifter på min blog.

    God fornøjelse med projektet.
    Kh Camille.

    SvarSlet