torsdag den 22. august 2013

Legestue

En gang om ugen går Ea, Vigga og Petrine i legestue. Det er en del af den private dagpleje-ordning og det er obligatorisk. Legestuen har dog holdt sommerferie og været lukket hele sommeren. De er delt op i grupper og stort set hele Viggas gruppe er stoppet, henover sommeren, fordi de skulle i vuggestue, hvilket er lidt ærgerligt. 

I dag starter legestuen igen og de skal starte i en ny gruppe. Der er rigtig mange som bruger ordningen som en midlertidig løsning. Det kan fx være, hvis man venter på en plads i den helt rigtige vuggestue eller hvis man blot gerne vil gå hjemme med sit barn en lille periode. Det er de færreste jeg har mødt, som gerne vil passe dem hjemme til de skal i børnehave. Derfor havde Ea og jeg lidt frygtet at pigerne kom i en gruppe fyldt med babyer, men sådan blev det ikke. Ea modtog, for et par uger siden, en liste over, hvem hun skulle i legestue med og derpå kunne man se de andre børns fødselsdagsdatoer. Til vores store glæde er Vigga og Petrine langt fra de ældste. Selvom vi har valgt at Vigga skal passes hjemme, så er det selvfølgelig stadig vigtigt for os at hun omgås andre børn og meget gerne på hendes egen alder - så vi er rigtig glade.

Nu har jeg så sendt dem alle i legestue og er ALENE hjemme. Det sker altså bare aldrig. Eftersom der er en masse nye børn og mødre dernede, så kunne jeg godt forstille mig at hun har været lidt utryg. Så jeg glæder mig til de kommer hjem og forhåbentlig fortæller at hun har hygget sig alligevel :-)

- Så ville jeg rigtig finde en masse gode billeder, af Vigga, fra legestuen til jer og så fandt jeg 1. Typisk ;-) Nå, men her er det :-D




Ingen kommentarer:

Send en kommentar