Biblioteksbesøg og lidt om mad

Vi er ved at vende os til en hverdag, herhjemme, med to små krudtugler. De er ved at være ovre det stadie, hvor de finder hinanden irriterende og nu har det vendt sig til at være sammen. De leger ikke sammen, men det gør børn på den alder jo ikke. De leger ved siden af hinanden og med de samme ting så det er rigtig hyggeligt. Især nu, hvor Vigga har fået en masse legemad og et køkken i julegave - i kan tro at de er blevet nogen små køkkenskrivere.

Det glæder mig meget at Vigga er så interesseret i sit, og mit, køkken. Jeg håber, håber, håber jo virkelig at vi får givet Vigga nogen gode madværdier, som hun kan bevare resten af sit liv. Det er blandt andet derfor, at vi har valgt at vi spiser 99.9% økologisk og at jeg bager alt mit brød selv. Jeg håber hun bliver kræsen med, hvad hun putter i sin mund (som voksen) og at hun vil give dette videre til hendes børn. Både for hendes egen skyld, for dyrenes og miljøet.
Vi har ikke fået dårlig mad i min familie, men madkultur har ikke fyldt særlig meget. Derfor har jeg nok haft tendens til, da jeg var yngre, ikke at være så kræsen med, hvad jeg kom i munden.

Nå. Men det var jo slet ikke det, som dette indlæg skulle handle om. Men nogen gange er det jo fint med et lille sidespor...

Vi kommer ikke så meget ud med de to små. Det er lidt begrænset, hvad vi kan lave med dem og de er ikke så vilde med at sidde sammen i barnevogn. Vi har virkelig været ude for nogle skøre scenarier, hvor vi er endt med et barn på hver arm. De er nogen bestemte damer! :-D

Det vi har af idéer til, at Ea/vi kan lave med den er:

• Diverse legestuer inkl. den obligatoriske
• Legeplads med fuglerede og babygynger
• Bondegårdsbesøg (der ligger en lille "bondegård" her på Amager, hvor vi kan gå ned med dem)
• Biblioteksbesøg

Har i nogen gode ideér? :-)

Igår tog vi en tur på biblioteket. Der var også andre børn og lege og, især, Vigga var meget fascineret. Det er lidt skægt, hvor meget hun har udviklet sig. Da hun var mindre var hun altid meget stille og tilbageholdende. Men hun har virkelig udviklet sig til en glad lille tonser, hvilket jeg elsker. Hun kravlede rundt på biblioteket uden os. Det var meget overraskende og så var hun bare dejlig glad.