mandag den 10. december 2012

I dag er det Viggas fødselsdag - hurra, hurra, hurra

I dag bliver Vigga 1 år. Året er gået så utrolig stærkt og jeg har slet ikke kunne følge med. Hun har udviklet sig så meget og jeg kan slet ikke forstå, at hun for et år siden var en lille klump på omkring 2 kg.
Jeg husker tilbage på dagen med både glæde og sorg. For selvom alt er endt godt og at hun ikke virker til, at være mærket af den for tidlige fødsel - så ville jeg altså stadig ønske at hun var blevet derinde de 2 ekstra måneder. Jeg er stadig meget trist over, at vi var tvunget til at være væk fra hende om natten nu, hvor hun jo skulle have ligget i min mave, trygt, og tæt på sin mor.
Jeg følte den største glæde over, at have hende i mine arme og alligevel en stor sorg over ikke, at have hende i min mave.

Nu er hun stor, fræk, kærlig og bare helt igennem fantastisk. Jeg elsker hende højere og højere for, hver dag selvom jeg ikke tror det er muligt. Mit hjerte smelter når jeg kigger på hende. Ea er så stolte og lykkelige over, at vi har fået lov at være hendes forældre.

I går holdt vi hendes fødselsdag for familie og venner. Desværre blev hun også syg og fik feber. Heldigvis havde vi bare inviteret til boller og kage, så det var ikke det helt lange arrangement. Det var rigtig hyggeligt og Vigga hyggede sig også. Og det var trods alt det aller vigtigste. Hun fik rigtig mange gode gaver og spiste sig mæt i boller og kage (man har jo kun fødselsdag én gang om året ;-))

I dag har hun haft det ret skidt og har derfor ikke været i humør til noget. Vi holdt morgenfødselsdag for hende i morges med morgenbord, gaver og sang. Resten af dagen har vi bare leget, leget og leget lidt mere. Det var lige, hvad der var overskud til fra hendes side og det var fint. Hvis hun ikke havde været syg, så var vi måske taget en tur i svømmehallen eller ud og kælke. Noget, hvor fokus var på hende i hvert fald. Jeg har ikke lyst til, at holde fødselsdag på hendes rigtige fødselsdag. Jeg farer altid rundt og har travlt med, at bage 10.000 boller. På hendes dag vil jeg gerne have fokus på hende :-)

Jeg har ikke fået taget billede af alle hendes fine gaver endnu. Så det må i have til gode. Det blev heller ikke til super mange billeder fra vores side i går, men Eas far har vidst fået taget nogen som vi lige må have fingerne i.

I får lige et enkelt billede af fødselsdagspigen i dag og så må i få lidt flere i morgen. Jeg er en meget, meget træt mor lige nu :-D






10 kommentarer:

  1. Tillykke ned hende - den første fødselsdag er altid lidt magisk :-)

    SvarSlet
  2. Jamen stort tillykke med hende! Ærgerligt at hun skulle blive syg, men lyder til at have været en hyggelig dag trods alt. Glæder mig til at følge hende det næste år, et år hvor der bare sker så meget.

    SvarSlet
  3. Stort tillykke med Vigga :D

    SvarSlet
  4. Hurra for Vigga og stort tillykke med hende! :D

    SvarSlet
  5. Tillykke med hende!
    Det hårdeste - og mest vidunderlige i verden er at holde fødselsdag for sine børn ; )
    Man er så træt og glad på samme tid *s*
    Kh/Sofie

    SvarSlet
  6. Stort tillykke med skønne Vigga :)
    Glæder mig til at se flere billeder

    Hilsner fra Lisa

    SvarSlet
  7. stort tillykke med Vigga :-)

    SvarSlet
  8. Stort tillykke med din fødselsdag i går SMUKKE Vigga! :-) Hvor er du dog bare fantastisk skøn at se på, på det billede. Jeg håber i alle havde en fantastisk dag, det er jo så STORT når ens børn runder den første fødselsdag :-)

    SvarSlet