onsdag den 10. oktober 2012

10 måneder!

10 måneder! Og sikke måneder. Jeg er så taknemmelig for, at JEG har fået lov at være Viggas mor. Hun har så meget personlighed. Hun er kærlig, sød, sjov, skør, fjollet, temperamentsfuld og bare helt igennem fantastisk.
Jeg er så stolt af hende. Stolt af, hvordan hun har klaret sig igennem alt det postyr de første måneder, af hendes liv bød hende. Jeg har dårlig samvittighed.  Dårlig samvittighed over, at jeg ikke kunne holde på hende længere. At hun mistede 2 måneder fyldt med tryghed, nærhed og fysisk tilknytning. At jeg ikke kunne holde hende tæt, da hun blev født. Jeg hader, at hun skulle bruge den første uge af hendes liv i en kuvøse og jeg hader, at jeg ikke kunne være hos hende om natten.
Jeg er så evig lykkelig for, at hun alligevel er så fuld af liv. Jeg elsker, at hun er sin mors pige og at jeg får alle de krammer og kys jeg kunne drømme om. Jeg elsker, hvordan hun hopper af glæde og smiler, hver gang jeg tråder ind i rummet. Jeg elsker, at hun synes hendes mama er verdens sjoveste og at se, hvordan de to hygger sig.
Åh, hvor jeg elsker hende<3

Hun udvikler sig, så hurtigt for tiden. Hun kan nu sidde, sætte sig selv op og komme frem på en ret alternativ måde. I går tog hun sine første kravleskridt<3 Hun siger hele tiden mama, mamama og bababa. Hun surmuler, griner, smiler, bliver begejstret. Hun er nysgerrig og hun er klog! Og så er hun bare SÅ charmende!!!



9 kommentarer:

  1. Tillykke med de 10 måneder! Og du skal da ikke have dårlig samvittighed over at du ikke kunne holde hende længere - det var jo ikke din skyld. Og selv om i ikke kunne være tæt på hinanden i starten, er jeg sikker på at hun vidste at du var der for hende :) hun lyder som en fantastisk pige og dig som en fantastisk mor <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Annette! :-) Jeg ved godt, at jeg ikke burde have dårlig samvittighed. Men det er alligevel svært synes jeg. Det er en ting, hvad ens hjerne fortæller og noget andet, hvad man føler i hjertet. :-)

      Slet
  2. Det lyder bare dejligt med hende. Min datter Anna ( nu 4 år) er også født for tidligt (9 uger). Og ja den første tid på sygehuset var super hård og følelseladet og jeg var sur på mig selv over at hun ikke kunne blive derinde. Men det er hurtigt lagt bag en. Fokus skal bare være på det skønne barn, der kom ud af det, og det lyder det bestemt til, at du også har!

    Tillykke med de 10 måneder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var lidt i en slags "mor" tilstand de første dage. Jeg fællede ikke en tåre før hun var 3 dage. Jeg kunne slet ikke fokusere på andet end hende :-) Det er en meget mærkelig tilstand.

      Slet
  3. Tillykke med de 10 måneder! Jeg faldt tilfældigvis over din blog på en tilfældig dag og nu kan jeg ikke lade være med at kigge forbi, når jeg ser der er nyt. Vigga ser fantastisk dejlig ud og der er vist ingen tvivl om, at hendes mødre knus-elsker hende. Det er i sig selv dejligt. Det bedste til jer herfra. Kh Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-) Det er dejligt du gerne vil følge med herinde og jeg sætter stor pris på dine ord :-)

      Slet
  4. Tillykke med de 10 mdr :D
    Mig og Eva kan nikke genkendende tilbage til følelserne omkring den første tid med kuvøsen. Emma lå i kuvøse i 2 uger, mens vi var nødt til at sove på patient hotellet som lå på en helt anden etage. Kan klart huske første gang da jeg skulle ned og besøge hende, og jeg var så omtumlet, og anede ikke hvor jeg var henne... Blev til sidst nødt til at spørge en sygeplejerske, om hun vidste hvor mit barn lå henne(!!!)
    Heldigvis er det en overstået tid!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Joan,
      Ja det er svært og ubeskriveligt. Tror det er meget specielt, at opleve ens barn få den start på livet. Jeg tror også det har påvirket den måde vi er forældre på. Meget endda.
      Men ja. Det er heldigvis overstået. Tror dog altid jeg vil bære det med mig på en eller anden måde...

      Slet
  5. TILLYKKE med de 10 måneder smukke Vigga :-))
    Jeg synes virkelig ikke at man kan se hun er for tidlig født, hun er simpelthen så smuk og fin - min kusine har en pige der er født i uge 31 og hende kan man virkelig se det på. Men det synes jeg slet ikke man kan på Vigga..

    Og forresten så er jeg helt sikker på at hun er MEGET stolt over at have dig og Ea som forældre :-)

    SvarSlet